TYVERIET AF GULDHORNENE I KONGERNES JELLING

 

Af vicepolitiinspektør Hans Henrik Hansen, Sydøstjyllands Politi, Horsens.

 

Mandag den 17. september 2007 kl. 04:00 lå Jelling stille hen i delvis mørke, hvor kun gadelamperne omkring de kendte høje – Gorm den gamle og Thyras gravhøje – lyste op. Højene lå som mørke silhuetter i skæret fra gadebelysningen. Overfor højene i Gormsgade ligger museet ”Kongernes Jelling”. Det nyere museum, der gennem nogle år med skiftende udstillinger, har fortalt den lokale historie om Danmarks dåbsattest, der i runer er hugget ind i de berømte Jellingesten.

 

Museet havde i juni 2007 åbnet en særudstilling, da det for første gang i museets tid hos Nationalmuseet i København var lykkedes at låne de berømte Guldhorn til museets udstilling: ”Guldhorn og ravbjørne”, som en tidsrejse i Danmarks Oldtid”. En attraktion, der var med til at sætte Jelling på landkortet, da historierne om Danmarks dåbsattest og fundet af Guldhornene for første gang mødtes i Jelling, og kunne fortælle hver sin betydningsfulde historie om Danmark.

 

Historien

 

 

Jelling-stenene består af to runesten, der ligger i forbindelse med Gorm den gamle og Thyras gravhøj. Den lille Jelling-sten (billedet til venstre) er rejst omkring år 935 og bærer indskriften: Kong Gorm gjorde disse kumler (gravmæle) efter Thyra sin kone Danmarks bod”.

 

Den store Jelling-sten (billedet til højre) eller Harald Blåtands sten er fra omkring år 985. Stenen er tresiden og har på den ene side et indhugget billede af en kamp mellem en grif og en slange, og på anden side et Kristus billede. Indskriften, der fylder det meste af den tredje side og fortsætter på de andre, lyder: ” Kong Harald bød gøre disse kumler efter den Harals, som vandt si hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne

 

Jelling var i det 10. århundrede et kongesæde.

 

Foto: Nationalmuseet

[1]Guldhornene, der oprindelig var af guld blev fundet tilbage i henhold 1639 og 1734 på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder. Det mindste guldhorn var angiveligt beskadiget, og kaldes derfor ”Det lille guldhorn”. Tegninger af guldhornene viser, at de kan have været benyttet som drikkehorn. Hornene var ornamenteret med mytologisk figurer og scener. Det ene guldhorn bar endvidere en runeindskrift: ”Jeg lægæst, Holtes søn (eller ætling), gjorde hornet”.

 

I maj 1802 blev guldhornene stjålet fra Det kongelige Kunstkammer af en købehavns urmager, der inden han blev fanget, nåede at omsmelte hornene. De guldhorn vi kender i dag er kopier, der er rekonstrueret efter tegninger af de oprindelige.

 

Historien gentog sig – tyveriet

 

Jeg – artiklens forfatter – var mandag den 17. september 2007 i bil lyttende til bilradioens udsendelser på vej over Vejle fjordbroen til arbejdet hos Sydøstjyllands Politi i Horsens.  Klokken var 07:00, og der blev gjort plads til nyhederne. Her hørte jeg for første gang om tyveriet af guldhornene, der var stjålet natten til samme dag ved et indbrud i museet ”Kongernes Jelling”. Historien gentog sig. Min første tanke var, at det utvivlsom måtte være bestillingsarbejde. Ingen tyveknægt med respekten i behold ville vove at stjæle disse nationale klenodier, og hvor skulle de i øvrigt kunne afsætte sådanne særdeles ”varme” og atypiske varer.

Vel ankommet til min afdeling blev jeg med et hold på 4 erfarne efterforskere sendt til politistationen i Vejle for herfra at lede efterforskningen af den noget atypiske indbrudssag.

 

Anmeldelsen

 

Meddelelsen om indbruddet fra museets vagtselskab indløb til politiets vagtcentral kl. 04:28, hvor det blev meddelt, at der var alarm fra museet ”Kongernes Jelling”, der indikerede knusning af en rude eller dør til museet.

Den første politipatrulje på stedet konstaterede, at tyve umiddelbart omkring museets hushjørne ud til offentlig gade havde stillet en stige op til et vindue på 1. sal. Her var de kravlet op og havde knust ruden indtil et depotlokale, der gav dem adgang til et rum og et gangareal på museets 1. sal. Herfra havde tyvene knust en glasdør, der gav adgang til udstillingslokalet. Her var blandt andre genstande guldhornene, ravbjørnen og halsringen af guld udstillet i meget sikker montrer. Montrerne, der var godt 2 meter høje, ca.  1 meter brede og var monteret med ca. 5 cm tykt panserglas. Montrerne var opstillet i udstillingslokalet, så det var muligt at gå rundt om montrerne.

 

Den ene montre var væltet om på gulvet, og en stod op, og et hul i hver montre på ca. 10 cm i diameter i de tykke panserglas vidnede om, at det var lykkedes ukendte tyve at skaffe sig adgang til montrernes indhold.

Ved siden af den væltede montre lå på gulvet 2 kløveøkser. Begge med forkromet øksehoved, sort skæfte og med tydelige præg af at de havde været benyttet til at slå hul i det i montrernes panserglas.

 

For museumsinspektøren blev det hurtig klart, at guldhornene, ravbjørnen og halsringen af guld var stjålet, men det var uvist om der ligeledes var stjålet et par meget sjældne guld øreringe. Det viste sig dog senere, at øreringene blev fundet liggende under glasskårene inde i montren.

 

Fra montren var der stjålet de to Guldhorn, en lille [2]ravbjørn og en [3]halsring i guld.

 

                              

Foto: Nationalmuseet

 

Der var tale tyveri om af danefæ og oldtidsfund. De stjålne guldhorn var kopier, fremstillet i forgyldt sølv og havde en meget stor affektionsværdi. I modsætning til ravbjørnen og halsringen, som var af guld, og uerstattelige.

 

Umiddelbart var der på dette tidspunkt ikke fundet afgørende spor, der kunne lede os frem til tyvene, og der var heller ingen oplysninger om, hvorledes tyvene havde transporteret sig til og fra Jelling.

 

De første dispositioner med underretning til samtlige politimyndigheder, grænseovergange og lufthavne og pressen var iværksat. Det varede da heller ikke længe førend de første telefoniske henvendelser om mistænkelige personer og biler på gerningstidspunktet indløb til politistationen i Vejle.

Endvidere blev anmeldelserne om stjålne køretøjer inden for de seneste uger op til indbruddet gennemgået. En helikopter med politiets egen observatør blev sendt i luften for om muligt at finde et efterladt køretøj i et større område omkring Jelling, men dette gav intet resultat til den videre efterforskning.

 

Pressen / offentligheden

 

Det var ventet, at pressen ville interessere sig for tyveriet. Der var tale om et usædvanligt frækt tyveri, hvor tyvene ved tyveriet af guldhornene krænkede Danmarks historie. Borgernes deltagelse og opmærksomhed på indbruddet var overvældende. Politiet fik et utal af henvendelser, der alle blev behandlet, efterprøvet og gradueret i forhold til vigtigheden af at få tyveriet opklaret.

 

I løbet af mandagen blev der holdt flere pressemøder, hvor der blev bragt meddelelser om mistænkelige forhold i Jelling på gerningstidspunktet, som politiet ønskede be- eller afkræftet. Mandagen gav kun få oplysninger om observationer af mistænkelige køretøjer og personer i og omkring Jelling på gerningstidspunktet, men pressen og borgernes deltagelse var særdeles vigtig i denne sag.

Pressens interesse selv for sagens små detaljer, der kunne offentliggøres, var vigtige og med til at lægge et pres på tyvene og deres bekendte, der måske havde kendskab til tyvenes metier.

Et tilbagevendende punkt på pressemøderne var da også den benyttede stige, der ikke tilhørte museet. Det var interessant at få at vide, hvor stigen stammede fra.

 

Efterforskningen

Politiets teknikere fra Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling fra Kolding blev tilkaldt og arbejdede hele mandagen med at finde spor inde i udstillingslokalet. Undersøgelsen af gerningsstedet var grundig og blev professionelt gennemført. Det var da også kun teknikerne, der havde adgang til udstillingslokalet, så længe undersøgelsen stod på. Her blev sikret en del spor i form af sål og fingeraftryk samt DNA-spor. De efterladte kløveøkser blev medtaget til nærmere undersøgelser. Kløveøkserne var af mærket ”Tool Mate”, og det viste sig senere at være et godt bevis.

Den benyttede stige sikret med henblik på nærmere tekniske undersøgelser.

 

Pressemøderne den første dag gav mange henvendelser heriblandt en, der var meget interessant. Oplysningen gik på stigen, der var benyttet under indbruddet, og som til dels var identisk med stigen, der for nogle måneder siden var stjålet fra gavlen på et spejderhus ved Hovedgård. Hovedgård er en mindre by nord for Horsens. Ved en undersøgelse af gavlen på spejderhuset, tydede det på et sammenfald mellem mærker på stigen og de ophæng, som den oprindeligt skulle have hængt på.

Det viste sig senere, at stigen tilhørte en lokal håndværker i Jelling, der ikke var klar over, at han havde fået stjålet stien.

 

 

Specielt et vidnes iagttagelse i Jelling var interessant. Cirka en halv time før indbruddet havde vidnet i Jelling observeret en mørkeblå Nissan Primera, hvori der sad 2 mænd. De kørte ad Gormsgade og forbi museet. Vidnet havde ikke sikret sig bilens registreringsnummer, og der havde umiddelbart ikke været noget bemærkelsesværdigt ved den mørkeblå Nissan Primeras kørsel. Dog var der det lidt udsædvanlige i, at passageren til højre for føreren i den mørkeblå Nissan Primera, sad med sin arm ud af den åbne siderude og i sin højre hånd havde et godt greb i en meget lang aluminiumstige, der sad udvendig og på langs af bilens højre side. Vidnet så, at bilen fortsatte sin kørsel forbi museet og videre ad vejen ud af Jelling by. Vidnets første indskydelse var, at der var tale om en par jægere, der var på vej på jagt.

 

Et andet vidne kunne fortælle, at han omkring gerningstidspunktet vågnede ved, at han hørte et vindue i museet blive smadret. Han stod op, kiggede på sit ur og ud af vinduet uden at han dog bemærkede noget mistænkeligt. Efter ca. 10 minutter så han en person løbende ad fortovet ved museet. Umiddelbart herefter havde han hørt en bil, som gassede op, og som kort efter kørte forbi. Her så han, at det var en mørk bil, og han sluttede sig til, at det kunne være tyvene på vej væk fra stedet.

 

Den første dag gik med at få systematiseret og prioriteret de mange henvendelser, der stadig strømmede ind fra borgerne, takket være den enorme presseomtale sagen havde fået. En del af henvendelserne blev efterprøvet, men der var ingen ”der gav den direkte vej” til gerningsmændene.

 

Gennembruddet i efterforskningen

 

Gennembruddet i efterforskningen kom i anonyme henvendelser på efterforskningens 2. dag, hvor flere oplysninger om, at der netop i Hovedgård boede en yngre mand, som muligvis kunne sættes i forbindelse med tyveriet. Den pågældende unge mand blev identificeret som Jan, 22 år, der boede i Daugaardsparken i Hovedgård. Et boligområde bestående af flere rækker af etplans rækkehuse med tilhørende haver. I bebyggelsen boede endvidere Jans mor - Jytte, hvor Jan muligvis skulle havde gemt effekterne fra tyveriet. Jan var i øvrigt tidligere kendt for at have forøvet lignende berigelseskriminalitet. Senest i 2005, hvor han havde forøvet kriminalitet sammen med den lidt ældre 25 årige Søren, der boede sammen med sin kæreste i en lejlighed i Århus.

 

I en affaldsspand i Hovedgård var der på efterforskningens første dag fundet effekter i form af maskeringer, bestående af et par afklippede ærmer, hvori der var klippet huller til øjnene samt handsker. Og den kendsgerning at den benyttede stige tilsyneladende tidligere var stjålet fra spejderhuset i Hovedgård gjorde, at Jan og Søren som mulige gerningsmænd til tyveriet blev meget interessante. Efterforskningen blev dernæst målrettet mod disse 2 personer.

 

De genfundne Guldhorn og ravbjørnen

 

Sidst på eftermiddagens 2. dag blev der etableret telefonaflytninger, og med assistance fra politiets observationsgrupper blev der iværksat observationer mod Jan og Sørens sidst kendte opholdssteder i henholdsvis Daugaardsparken i Hovedgård og på en adresse i Århus for derved at få vished for, hvor de eventuel kunne opholde sig.

Efter nogle få timers observation fik jeg ved 20-tiden vished for, at Jan var på besøg hos sin mor i Daugårdsparken. Søren var ikke hjemme, men observationen mod ham blev opretholdt.

 

Ved 21-tiden bankede vi på døren hos Jans mor i Daugaardsparken. Her traf vi Jan og moderen – Jytte. Begge blev gjort bekendt med årsagen til vores henvendelse, sigtet og anholdt for tyveriet af effekterne på museet i Kongernes Jelling.

 

Begge nægtede ethvert kendskab til tyveriet, men Jytte fortalte dog i enerum, at hun opbevarede flere af Jans ting på loftet. Der var især en sportstaske, som Jan var kommet med i løbet af mandagen, hun var lidt bekymret for. Heri havde hun set et glimt af Guldhornene. Tasken med indhold, havde Jan stillet op på loftet, og lettere rystet over sin søns tyveri, havde hun besluttet sig for, at hun i løbet af den kommende uge ville finde en anledning til at kontakte landbetjenten og her aflevere Guldhornene.

 

Ved ransagningen hos Jans mor blev der på loftet fundet en sportstaske, der indeholdt ravbjørnen, det lille - og det store Guldhorn. Halsringen af guld var ikke i tasken. I huset blev der endvidere fundet en computer, der tilhørte Jan.

Glæden ved at finde nogle af effekterne fra tyveriet var stor, men vi manglede fortsat halsringen. Her et foto fra pressemødet onsdag den 19. september 2007, hvor artiklens forfatter ses til højre.

(Foto: Anders Brohus, Polfoto)

 

Jan benægtede fortsat kendskab til tyveriet og de effekter, der var fundet på loftet hos moderen. Ved en efterfølgende ransagning af Jans bopæl i Daugaardsparken, blev der fundet enkelte beklædningsgenstande og fodtøj, som muligvis kunne have været benyttet i forberedelsen af eller under tyveriet. Samtlige effekter blev medtaget til nærmere tekniske undersøgelser.

 

Kort efter at vi havde henvendt os hos Jans mor, fik jeg melding om, at Søren var kommet hjem sammen med sin søster Pia. Begge blev ved politiets henvendelse erklæret for sigtet og anholdt for tyveriet i Kongernes Jelling. Ved en ransagning af Sørens opholdssted blev der ikke fundet noget af politimæssig interesse.

 

Alle blev kørt ind til politistationen, og her kort afhørt til sagen samt dernæst anbragt i arresten for natten.

Jan og Søren ønskede ikke at udtale sig yderligere til politiet.

 

Ved de efterfølgende afhøringer fasthold Jans mor sin tidligere forklaring om, at hun havde til hensigt at aflevere de fundne effekter til landbetjenten. Hun havde intet kendskab til tyveriet i Kongernes Jelling, udover at hun i nyhederne gentagne gange havde hørt om tyveriet af disse nationale klenodier, hvilket gjorde hende meget bekymret og ikke mindst irriteret på sin søn Jan.

 

Sørens søster Pia forklarede til politirapporten, at hun sammen med sin bror Søren, og dennes kæreste Hanse og Jan i en lejet mørkeblå Nissan havde været på et weekendophold i Nordjylland i tiden fra fredag den 14. til søndag den 16. september 2007. Herfra var de alle søndag taget hjem til Hans` bopæl i Århus. Den lejede mørkeblå Nissan Primera blev stående ved Sørens opholdssted.

Jane og kæresten Pia var kørt til Jans bopæl i Hovedgård i Jans VW-golf. De var begge trætte efter weekendopholdet og lagde sig til at sove.

Pia nægtede kendskab til tyveriet i Kongernes Jelling, men hun havde dog mandag set, at Jan havde haft en taske med over til sin mor - Jytte. Hun vidste ikke, hvad der var i tasken.

Pia blev efter endt afhøring løsladt.

 

Det var Hans og Jan, der havde lejet den blå Nissan Primera, fordi han havde sat sig egen bil til salg. Bilen var lejet i Hans navn, og det havde aldrig været meningen, at den skulle bruges til kørslen til Jelling. Bilen var blevet afleveret til udlejeren i løbet af tirsdagen.

 

Grundlovsforhøret

 

Onsdag den 19. september 2007 blev Jan, Søren og Jan´s mor Jeanet af politifuldmægtigen fremstillet i Grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Jytte afgav forklaring under retsmødet og blev løsladt.

Jan og Søren nægtede fortsat at udtale sig om tyveriet og dommeren besluttede, at de skulle varetægtsfængsles.

De tekniske undersøgelser

 

Tekstboks: Politiets teknikere på gerningsstedet
Foto: Jyllandsposten. 
Computeren, der blev fundet under ransagningen hos Jans mor, blev sendt til Rigspolitiets IT-afdeling, der efter en kort undersøgelse kunne konkludere, at computeren under brugerprofilen ”Jan” viste sig at indeholde data om søgninger af oplysninger om Guldhornene, museet Kongernes Jelling samt museets adresse, af flere gange i perioden fra den 2. til den 17. september 2007. Under samme brugerprofil var computeren anvendt til søgning af guldpriser på Internettet onsdag den 18. september 2007.

 

Ved den kriminaltekniske undersøgelse af kløveøkserne af mærket Tool Mate, der blev fundet efterladt på gulvet i udstillingslokalet ved siden af den knuste montre, kunne udledes, at de angiveligt var nyindkøbte, da de ikke bar præg af eller havde spor efter at have været anvendt til andet end knusningen af panserglasset i montren.

Efterforskningen omkring kløveøkserne viste, at der kun var en byggemarkeds kæde, der forhandlede denne type kløveøkser. De fandtes i 3 modeller, hvor forskellen var vægten på øksehoved og længden af skæftet.

De to kløveøkser, der var efterladt i udstillingslokalet, var ens i vægt og skæftelængde.

 

Med hjælp fra byggemarkedskædens centrale IT-system var det muligt at få oplyst, hvor i landet, der netop var solgt 2 kløveøkser at samme type, som fundet på gerningsstedet. Et byggemarked i Århus havde den 11. september 2007 ved et kontantsalg solgt 2 lignende kløveøkser, der nøje svarede til de økser, der var efterladt i udstillingslokalet. I midlertidig var kasselinien og indgangpartiet til byggemarkedet kameraovervåget, og billederne herfra viste meget vellignende optagelser af såvel Jan som Søren. Billederne viste Søren, der betalte for de 2 kløveøkser, og senere et vellignende billede af de to bærende på hver sin kløveøkse ved udgangen af byggemarkedet.

 

Ved den kriminaltekniske undersøgelse af Guldhornene blev Jans fingeraftryk fundet på et af Guldhornene. Der blev ikke fundet spor fra Søren.

 

Ved en DNA-undersøgelse af huerne, blev konklusionen, at der i de to huer blev fundet DNA-profiler fra såvel Jan som Søren, og i handskerne fandtes en DNA-profil fra Søren.

 

Et vidne – en af de tilsynsførende med boligområdet i Daugaardsparken - havde mandag den 17. september 2007 om eftermiddagen bemærket, at Jan i sin have havde antændt et mindre bål. Bålet udviklede en tyk røg, der kunne ses over store dele af Daugaardsparken, hvorfor vidnet havde påtalt at bålet skulle slukkes. Jan havde slukket bålet og undskyldt. Han fortalte, at han blot havde i færd med at brænde noget haveaffald af.

I asken og resterne efter bålet fandt kriminalteknikerne et par udbrændte kondisko, hvis rester af sålen viste, at skoene havde været anvendt under tyveriet, da der blev fundet tilsvarende sålaftryk i udstillingslokalet.

 

Den mørkeblå Nissan Primera, der nogle dage før weekendopholdet i Nordjylland var lejet af Sørens kæreste – Hanse, blev ligeledes undersøgt for spor efter gerningsmændene. Ved de tekniske undersøgelser af især bilens udvendige højre side blev der fundet ridser i lakken efter transporten af stigen.

 

Ved de efterfølgende afhøringer nægtede Sekan fortsat, at han havde deltaget i tyveriet. I modsætning til dette erkendte Jan, at han havde forøvet tyveriet sammen med en for ham ukendt gerningsmand, som han ikke ønskede at oplyse navnet på.

Jan erkendte tyveriet og forklarede, at hans motiv til at forøve indbruddet var en gæld på 25.000,- kr., som han havde til mand, der nu ville have sine penge. Det var denne mand som presset ham til at stjæle Guldhornene. Det var dog først efter tyveriet, at Jan blev klar over, at Guldhornene var ”kopivarer”. En dyr erfaring og en anholdelse, som han måske kunne have undgået, hvis han under sin skolegang havde interesseret sig lidt mere for Danmarks historie.

 

Værdiansættelsen af de stjålne effekter

 

Ved rettens udmåling af straffen for berigelseskriminalitet skal der så vidt muligt ske en værdiansættelse af de stjålne effekter som grundlag for en fastsættelse af straffens størrelse i forhold til gældende retspraksis. I dette tilfælde havde vi ingen retspraksis på området.

 

Sidst Guldhornene blev stjålet i 1802 blev den kriminelle [4]urmager, der omsmeltede dem, idømt 38 års tugt- og forbedringshus, så denne praksis kunne ikke anvendes i dette årti. Værdiansættelsen af tyveri af Guldhornene, hvis de havde været af guld, og halsringen, der var ægte guld, blev værdiansat ved en gennemsnitsberegning for prisen på 8-24 karat guld som gav en pris på ca. 470.000,- kr.

 

Fundet af halsringen

 

Blandt de mange henvendelser vi havde fået i sagen var der ingen, der havde oplysninger om, hvor vi eventuelt skulle finde den stjålne halsring, førend onsdag den 19. september 2007 kl. 13:15. Her henvendte en advokatsekretær fra et advokatfirma i Århus sig og fortalte, at advokatkontoret samme dag mellem ca. kl. 12:10 og ca. kl. 12:15 var blevet ringet op af en anonym mandsperson. Han havde bedt om at komme til at tale med et bestemt navngiven advokat, der imidlertid var udrejst. Den anonyme forklarede kort, at halsringen var smidt på runddelen ved afkørsel 21 i Harlev ved Århus. Forbindelsen blev dernæst afbrudt.

 

Og her fandt politiet halsringen, knækket i 3 dele. Ved en kontrolvejning viste det sig, at halsringen ikke var intakt, da der var klippet et stykke svarende til ca. 7 gram guld af halsringen. På de knækkede dele af ringen blev der ikke fundet spor, der kunne identificere en eventuel hæler, og ved en undersøgelse af telefonopkaldet til advokaten i Århus viste det sig, at opkaldet var foretaget fra en telefonboks i den nordlige del af Århus.

Den anonyme mandsperson, der foretog opkaldet blev ikke senere identificeret, og de manglende 7 gram guld er ikke senere fundet.

 

Efterforskningen fortsatte i ca. 3 måneder, hvor Jan og Søren forblev varetægtsfængslet og tiltalt for tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffeloven § 276, jf. § 286, stk. 1.

Jytte blev tiltalt for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffeloven § 290, stk. 2, jf. stk. 1.

 

Rettens afgørelser

 

Den 20. december 2007 blev der af Retten i Kolding afsagt dom over de tiltalte. Jan fik en fællesstraf på 2 år og 4 måneder. Straffen var fastsat under hensyn til en tidligere betinget dom i 2007. Endvidere blev han dømt for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven, da han ved ransagningen blev fundet i besiddelse af 38 stk. løsskudsammunition, samt bekendtgørelsen om euforisende stoffer for at have været i besiddelse af 1,7 gram hash.

 

Søren blev i dømt fængsel i 2 år. Han tilstod aldrig forholdet, men blev udelukkede dømt på rettens bevisvurdering i de afgivne forklaringer under sagen behandling i retten sammenholdt med de tekniske spor, der var fundet.

 

Tyveriet blev henført under straffelovens § 286, stk. 1 – tyveri af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund at indbruddets nøje planlægning, at det blev begået af flere i forening samt rettede sig mod et museum og ting af stor økonomisk og kulturhistorisk værdi og to at de stjålne genstande var uerstattelige danefæ effekter. Endvidere blev det lagt til grund, at indbruddet blev begået med stor voldsomhed, da de maskerede gerningsmænd benyttede koben og på forhånd indkøbte økser til at komme ind på museet, og til at slå hul i montren, som de forinden havde væltet.

Ved rettens fastsættelse af straffene for Jan og Søren er der i dommen endvidere tillagt de omstændigheder, at begge mange gange tidligere var straffet for berigelseskriminalitet.

 

Jans mor – Jytte blev frifundet. Hun forklarede under retsmøderne, at hun mandag den 17. september 2007 i sit bryggers i Daugaardsparken havde set Jan stå med de 2 Guldhorn, og herved blev klar over sportstaskens indhold. Ved frifindelsen lagde retten til grund, at hun ikke havde haft det fornødne fortsæt til at begå hæleri, ved hun at var bragt i et vanskeligt dilemma samt ved at det var hendes søn, der havde stjålet Guldhornene, der på dette tidspunkt blev massivt omtalt i alle landets medier.

 

Under sagens behandling i retten afgav såvel Sørens kæreste - Hanse og Jans kæreste - Pia forklaring som vidner. Pia ønskede ikke at afgive forklaring om sin bror, men retten afgjorde ved kendelse, at hun skulle afgive forklaring. Under sin forklaring fortalte hun, at hun mandag eller tirsdag efter tyveriet havde set Jan og Søren stå i bryggerset, hvor de havde set på Guldhornene. Hun havde spurgt til, hvad det var for noget, hvortil Jan havde svaret, at det var bedst hun ikke vidste for meget.

Hanse havde ikke set effekterne, da hun var taget på arbejde tidligt mandag morgen den 17. september 2007.

 

Erstatningsspørgsmålet i sagen blev på grund af manglende dokumentation henvist til civilt søgsmål.

 

Dommen anket til Landsretten

 

Dommen, der var afsagt i Retten i Kolding over de tre, blev anket til Landsretten. Anklagemyndigheden ønskede Jytte dømt efter tiltalen. Dommen over Jan og Søren blev indstillet til skærpelse af straffen.

I modsætning til dette stod forsvarerne for Jan og Søren, hvis dom de indstillede til en formidling og for så vidt angik Søren subsidiært frifindelse. Forsvareren for Jytte ønskede frifindelse.

 

Nationalmuseet gentog sit krav om erstatning.

 

Vestre Landsrets 9. afdeling afsatte 2 dage til behandling af sagen, hvorunder de tiltalte og vidner på ny afgav forklaring, og den 1. juli 2008 stadfæstede landsretten byrettens dom.

 

 

Efterskrift

 

I Daugaardsparken i Hovedgård var der i ugerne efter opklaringen af sagen en tendens til lynchstemning mod Jan og moderen Jytte. Ukendte personer malede på asfaltvejen pile, der pegede mod deres bopæle, og tekster som – ” Her bor Guldhornetyvene” – ligesom de omdøbte området til ”Guldhorneparken”. Enkelte borgere i Daugaardsparken ønskede at få ændret gadenavnet til Guldhornevej, men gadenavnet blev ikke ændret.

 

Reaktionen fra skolelærerne udeblev da heller ikke. Fra flere steder i landet rettede lærere henvendelse til os og fortalte, at de ikke tidligere fra elevernes side havde oplevet så stor en interesse for netop faget historie. Især historien om Guldhornene og runestenene i Jelling var pludselig blev nærværende og interessant med den massive omtale tyveriet havde fået i medierne.

 

Opklaringen af tyveriet gav ligeledes en massiv omtale i medierne og pudsigt nok skulle børnefilmen ”Guldhornene” netop på dette tidspunkt have Danmarkspremiere i København.

Og hvad var for en informationsmedarbejder fra kommunen mere naturligt end at tage initiativ til en forpremiere af filmen for indbudte gæster. Medarbejdere på museet, politifolk o.a. indbudte, der på en eller anden måde havde været involveret i virakken omkring indbruddet i Kongernes Jelling, fik en hyggelig eftermiddag i Lidoteateret i Vejle.

 

Efter de genfundne effekter blev udstillingen i Kongernes Jelling genoptaget ved en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.

 

   Pressemeddelelse den 16. oktober 2007…

”Udstillingen ” Guldhorn og ravbjørne. En tidsrejse i Danmarks Oldtid” forlænges i Kongernes Jelling.

Sidste onsdag genåbnede udstillingen ”Guldhorn og ravbjørne. En tidsrejse i Danmarks Oldtid” efter at have været udsat for tyveri. Siden har der været mange gæster for blandt andet at se de to rekonstruktioner af Guldhornene, den ca. 9000 år gamle ravbjørn og den nu knækkede guldhalsring fra år 4-500. På grund af den store interesse har Nationalmuseet derfor besluttet at forlænge udstillingen frem til og med den 28. oktober 2007”.



[1] Guldhornene er kopier og deres værdi ligger i den historiske betydning, samt de repræsenterer et forsøg på, på et videnskabeligt set bedst muligt grundlag, at genskabe de omsmeltede originalhorn, og at arbejdet er udført på vegne af Frederik VII, der skænkede kopierne til Oldnordisk Museum. (Kilde: Museumsinspektør Anne Pedersen, Nationalmuseet)

[2] Danefæ: Ravbjørnen er ca. 9000 år gammel og et unikt enestående eksempel på den kunstneriske udfoldelse i jægerstenalderen. Ravbjørnen blev fundet på Lild Strand i Vester Han Herred i 1930-erne.

[3] Danefæ: Halsringen er ca. 1500 år gammel, men ikke så unik som ravbjørnen, men beretter sammen med andre fund om en tid, hvor guldet cirkulerede i store mængder i tidens trosforestillinger.

[4] I 1790 var Niels Heidenreich (1761-1844) blevet idømt livsvarigt fængsel for falskmøntneri. Han blev dog løsladt i 1797, med påbud om at leve et lovlydigt liv. Med guldhornstyveriet lå det jo klart, at denne forudsætning var bortfaldet, og derfor indsattes han uden videre igen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, hvor han blev indskrevet som rasphusfange nr. 88. Han løslodes først i 1840. (Kilde: Tugt-, Rasp- og forbedringshuset, Fangefortegnelse 1803, Landsarkivet for Sjælland.