KRIGERGRAVEN

Den 8. juli 1849 - to dage efter det blodige slag - fandt jordfæstelsen af de 372 danske dødsofre sted i en fælles- grav på Trinitatis Kirkegård under stor- slåede og højtidelige former, mens de 241 slesvig-holstenske faldne kl. 3 samme morgen var blevet begravet på Michaelis Kirkegård uden egentlig høj- tidelighed.
   Sørgegudstjenesten for de danske faldne fandt sted i Michaelis Kirke, garnisonens kirke, kl. 12. Herfra førtes de faldne officerer i kister til den store grav, hvor de fik plads i nordenden. Efter familiens ønske blev Olaf Ryes lig ført til København og begravet på Garnisons Kirkegård.
   De faldne underofficerer og menige var i forvejen blevet lagt i graven uden kiste, i fuld uniform, det ene lag oven på det andet og med kalk imellem.
Den store grav, der måler 50 x 14 m, rummer desuden 26 tidligere faldne under belejringen samt 32 fra kampene ved Kolding den 23. april og 16 fra træfningerne ved Krybily den 3. maj og Gudsø den 7. maj. Dertil kom senere 7 faldne fra Istedslaget den 25. juli 1850.
   Efter den første vinter var graven sunket sammen og befandt sig i en trist forfatning. Den kgl. bygningsinspektør for Jylland, arkitekt M.G.B. Bindesbøll, fik da overdraget at udforme en plan til et varigt og værdigt gravanlæg, og billedhuggeren H.W. Bissen fik samme år, mens han endnu var fuldt optaget af arbejdet på "Landsoldaten", betroet udførelsen af selve monumentet. Det højt opbyggede anlæg med den kuplede, græsklædte overflade blev beplantet med spredte bøgetræer og støttet af en 1,6 m høj kvaderstensmur.
   I den øverste særligt udarbejdede række kvadre indhuggedes de faldnes navn, hjemsted og militære tilhørs- forhold, og ud mod Kongensgade blev Bissens skønne relief opsat på en firkantet massiv blok af norsk granit
Da H.W. Bissen 1850 fik overdraget udførelsen af mindesmærket som del af det endelige anlæg af Kæmpegraven med de danske dødsofre fra Frederi- ciaslaget, blev han stillet over for en bunden opgave, idet arkitekt M.G.B. Bindesbøll, der planlagde anlægget som helhed, kom med ideen om de to soldater, der bærer deres døde kam- merat til graven. Derimod er udform- ningen helt igennem Bissens.
Indskriften på soklen er som ved Landsoldaten kun: "6. juli 1849"
M.G.B. Bindesbølls originalskitse til den store fællesgrav fra 1851.
H.W. Bissens relief på Krigergraven.
Udsnit af Krigergraven med Trinitatis Kirke i baggrunden.
De mange hundrede navne er indhugget i de øverste granitkvadre på gravens fire sider.
Udsnit af H.W. Bissens relief.