DE DANSKE VÅBENBRØDRE

De Danske Våbenbrødre var forgængerne for De Danske Forsvarsbrødre, som vi kender dem i dag. De første foreninger med navnet De Danske Våbenbrødre blev stiftet i 1859 og optog som medlemmer kun veteraner, der havde deltaget i krigene 1848-1850 og senere også fra krigen i 1864.
   I foreningerne over hele landet mødtes man under mottoet ”Med Gud for Konge og fædreland”. Man samledes i fælles- skabet for at genopleve beretninger om slagscener og andre begivenheder fra krigen. Endvidere påtog veteranerne sig opgaverne med tilsyn af krigergrave og mindesmærker samt tog vare på det nati- onale i form af flag, sprog og sange, og at markere mindedagene for krigene. Ved siden af dette ydede Våbenbrødrene økonomisk støtte til nødstedte brødre eller deres enker.

   I Fredericia stiftedes også fra starten i 1859 en afdeling af Våbenbrødrene. Dette fik en helt særlig betydning ved marke- ringen af 6. juli slaget fra 1849, med de traditionelle 5. og 6. juli festligheder.
   I Fredericia havde selskabet i årene efter stiftelsen 403 medlemmer, men dette antal svandt af naturlige årsager hurtigt ind, således at der i 1910 kun var 67 af de gamle veteraner tilbage.

   De Danske Våbenbrødre vedtog på en generalforsamling, at fra 1876 kunne ingen veteraner, som endnu stod uden for selskabet, indmelde sig i selskabet som nydende medlemmer, man optog altså ikke flere nye medlemmer.